II Hvis du er nødt til at lave om på andre for
selv at blive tilfreds
bliver du det nok aldrig for der findes kun
én som du muligvis ville kunne lave om på.
III Det kan ikke
lade sig gøre kun at omgås de dele af mig som du vælger
ud.
Når vi er sammen møder du hele mig og risikerer hele tiden
at støde på noget af det du ikke bryder dig om.
IV Hvis du finder
bare én side hos mig som du ikke kan acceptere kan du vælge at
forlade mig eller du kan vælge at blive hos mig i håb om at du før
eller senere vil kunne lave om på mig.
V Hvis du forventer
at vores forhold bliver godt hvis bare jeg forandrer mig kan du få
lov at vente hele livet.
VI Det ville være
kedeligt hvis du var nødt til at lave om på andre for selv at blive
lykkelig.
Selvom det var muligt at forandre andre ville det være
upraktisk.
De andre er jo så forbistret mange og du er bare
én.
VII Hvis det var sådan at du kunne lave om på
andre så ville du få problemer for hver eneste, du møder har sin
egen opfattelse af hvordan du burde forandres.
Men hvordan
skulle andre kunne lave om på dig?
Du kan jo dårlig nok lave om
på dig selv.
VIII Fornægter du det du ser belastes du ikke bare
af det du ser men også af besværet med at fornægte
det.
At se på mig som jeg er bliver derfor lettere end at se på
mig som den du vil se, hvadenten du idealiserer mig eller
fordømmer mig.
Accepterer du at jeg er den jeg er slipper du for
at blive ophidset når du opdager at jeg ikke er
den du synes jeg
burde være
og du bliver sparet for alle skuffelser som skyldes
dine egne urealistiske forventninger.
IX Accepterer du
mig indebærer det ikke at du ukritisk godkender mine handlinger
eller lader mig træde på dig men bare at du ser mig som jeg er
og giver slip på den illusion at jeg kunne have været
anderledes.
Ved at acceptere andre befrier du dig selv fra en
byrde af nag, bitterhed, græmmelse og had.
Accept er ingen gave
til den du accepterer.
Så du kan godt unde dig selv at
tilgive uden at forvente eventuelle undskyldninger.
Du behøver
ikke en gang informere den det drejer sig om.
X Forestil dig
at du bliver flyttet til en verden hvor du kan forandre andre men
ingen kan forandre dig.
Så varer det ikke længe førend du har
forandret dine omgivelser så at ingen forstyrrer dig og alle
accepterer dig og lever op til dine forventninger.
Når du længe nok
har fået alle andre præcis derhen hvor du vil kommer du nok til at
længes efter omgivelser der udfordrer dig ved ikke at lade sig lave
om.
Det, du så ville ønske dig kunne være den verden du lever i
netop nu.
XI Når du har indset at det ikke kan lade sig
gøre at ændre andre
holder du naturligvis op med at forsøge på
det.
Så kommer du ikke med flere bebrejdelser, vurderinger,
formaninger og gode råd som jeg ikke har bedt om
- du skulle
egentlig - du må naturligvis - det ville være bedst om - jeg synes du
burde - hvorfor vil du ikke - hvordan kan du synes
Jo mindre du
har at sige til mig jo mere lytter du og får da et ændret billede af
mig til trods for at ingen af os
har forandret
mig.
XII Så holder du op med at ærgre dig over at du
ikke kan lave om på andre og begynder at glæde dig over at andre
