Indholdsfortegnelse
Andre breve til Gud
2. Brev til Gud
Da det første brev var skrevet - var det som om det næste kom af sig selv.
Melodien jeg havde lavet til det 1. Brev blev ved at spøge.

Jeg har altid bildt mig selv ind, at jeg er tolerant og forstående med en smidig og fleksibel tankegang.
Jeg kan til manges irritation forsvare og forklare den værste forbrydelse.
Men når det kommer til stykket er jeg slet ikke så tolerant - som jeg selv tror.
Man er først gennemført tolerant, når man tolererer de intolerante...


Kære Gud – at man skal acceptere andre, er så flot
især når andre har en lav moral
Og at der skal være plads til alle ved jeg osse godt
det er en holdning, der er ret basal.
Men jeg skal stadig lære at acceptere dem
som ikke tolererer at 2 + 3 er 5
og det er svært når sagen er så åbenlys og klar
og når nu jeg altid ved det rette svar.

Kære Gud – at jeg har langt til målet det er ganske vist
men jeg øver mig en smule nu og da
og min bøn til dig den ligner til forveksling den fra sidst
et enkelt lille råd vil jeg godt ha´
For jeg vil så gerne lære at acceptere dem
der ikke tolererer at 2 + 3 er 5
At acceptere alt og alle er sg ikke nemt
så ku´ du ikke gi´ et lille hint?

Kære Gud – når andre laver noget som er helt forkert
i hvert tilfælde efter mit begreb
- får jeg lidt problemer, for jeg bliver så frustrer´t
så hvis du kunne give mig et kneb
så jeg meget snart kan lære at acceptere dem
som ikke tolererer at 2 + 3 er 5.
Jeg vil så gerne lære at forstå jeg ikke har
og aldrig får de rigtig-ste svar.

Kære Gud – jeg får migræne og jeg kommer i konflikt
når jeg går og bider tingene i mig
for jeg har det med at mene - at det er min store pligt
at oplyse alle andres vej
for alle skal jo lære at acceptere dem
der ikke tolererer at 2 + 3 er 5.
Men så længe at jeg ikke mestrer tolerancen selv,
skal jeg ikke redde nogen andens sjæl

Kære Gud – det var det hele – du har sikkert nok i dit
og jeg skal ud til sønnens fødselsdag
Der er andre med problemer meget tungere end mit
- men tak fordi du lytted´ skal du ha´.
Jeg vil øve på at lære at acceptere dem
som ikke tolererer at 2 + 3 er 5
Har du ikke tid at sende mig et hint vil jeg forstå.
Kærlig hilsen og et knus fra AVH
111101
2. brev til Gud
(kommentar 13/01-02 23:25 af Sareyan)Perfekt, flot og smukt . Dejligt budskab, kan rigtigt godt lide rytmen... nix, ingen beklagelser herfra :) Oh okay da, blev generet i strofe 2 med frustrer`t ... er okay nødløsning m.h.t versefødder, men alligevel - den kunne være ordnet mere fikst =P Ærbødigst

Kommentar af Cindy 17/04/2003 Du skriver altså virkelig flot....Kærligst, Cindy