En uge i Frankrig
Jeg blev vækket af en besynderlig lyd 6:30 og lå et
stykke tid for at finde ud af, hvad jeg sku' lægge i lyden - var det en der
råbte klagelyde?
Til sidst stod jeg op, skubbede forsigtigt til de
faldefærdige skodder konstaterede, at det var en fransklydende måge - som i
øvrigt vækkede mig trofast hver morgen - ofte og ivrigt assisteret af en anden
fransk måge.
Det var fint nok at komme tidligt op, så fik vi noget ud
af dagen - vi havde planlagt at ta' til den gamle bydel som bød på
kræmmermarked, hvilket jeg altid er i humør til.
Der var nu ikke noget, man ikke havde set før og ikke en
gang (som jeg måske havde forventet) stemning.
Anderledes var det med den gamle bydel - det var meget
interessant at se, hvor sammenpresset de havde boet - eneste minus var, at jeg
ikke så hvordan de havde indrettet sig inden døre - om det var lisså gammelt
indvendigt som udvendigt.
En kollega havde varmt fortalt om en kaktuspark, som
havde gjort dybt indtryk på hende, da hun 10 år tidligere havde været i
Nice.
På hotellet ku' man oplyse, at der nok var tale om Phoenix Park som
lå i nærheden af lufthavnen - bussen dertil ku' findes ved
stationen.

Det - der i Phoenix Park - gjorde mest indtryk på mig,
var den iver billetkontrolløren lagde for dagen. Hendes største (livs)mission
var, at tjekke at vi ikke tog mere end vi havde betalt for (jeg forestillede mig
at vi ku' ha' snydt ved at købe børnebilletter)
Der var kun os der sku'
ind, man ku' ikke komme ind uden billet - den sku' til gengæld granskes nøje og
stemples før "bommen" blev løftet.
Der var ikke SÅ imponerende som min
kollega havde beskrevet (fordi (viste det sig) vi var i den forkerte
park)
Det var et cirkus da vi sku' hjem for busstoppestedet var ikke til
at finde, vi havde nemlig ikke været opmærksomme på at bussen var drejet på vej
dertil og vi mødte ikke et menneske vi ku' spørge om vej - for ikke at nævne at
vi heller ikke ku' komme over på den anden side af vejen.
Det er min
overbevisning at vi gik - i midterrabatten - på en stærkt trafikeret
motorvej.
Vi fandt en bus efter - jeg ved ikke hvor mange kilometre - ved
at dreje indefter i landet
Jeg var varm - træt - og sur - og følte at
tiden var blevet spildt - luft-fugtigheden var på 93%
- og det tog mig flere
timer at finde balancen igen.
