En uge i Frankrig
Men det var virkelig strabadserne værd - for mage til
skiftende og storslået natur skal man vist lede længe efter.
Det var planen at køre med kogletoget - som er en
skinnebus - og således blev det. DET kan anbefales. Turen foregår "bag" Nice og
op i landskabet. Sidde-komforten krævede sin mand - og det er et under at jeg
ikke fik blå mærker på armene af turen - som jeg hurtigt døbte
"Rumleturen".
Jeg ville ha' troet at det var en udpræget
turist-attraktion, men der var faktisk folk der boede der og tog det frem og
tilbage til job - eller hvilket ærinde de nu måtte ha'/ha'
haft.
Vi kørte i 2 timer - kun det ½ af den oprindelige
strækning - der var - for os - ingen grund til at køre til vejs
ende.
Vores stop var planlagt før start - og det var uforudsigeligt at
den by vi havde valgt lå en lille kilometer fra stationen, hvilket fik os til at
vælge at vente på en bænk PÅ stationen.
Kogletoget der sku' køre os
tilbage til Nice, kom og kørte før tiden…om det var held eller uheld at vi
allerede var på stationen er svært at udtale sig om…vi kørte selvfølgelig med,
for at blive overhalet af en luksus-udgave af det kogletog vi egentlig sku' haft
kørt med.
Om eftermiddagen tog vi til Nice havn...
...for at se nærmere på de riges luksuslinere.
Vi gik hjem gennem den gamle bydels stemningsfyldte
forretningsgader.
Hver aften blev tilbragt på et spisested i gågaden,
hvilket altid ga' underholdning til aftensmaden - således osse denne
aften.
