En uge i Frankrig
Rejseselskabet havde (som andre rejseselskaber med
respekt for sig selv) arrangerede ture - deriblandt en bustur til Monaco.
Og
Monaco var et af vores mål - allerede før vi tog hjemmefra.
Problemet var
bare at turen ville ta' hele dagen og indeholde dele vi sagtens ku' være
foruden.
Billigt var det heller ikke, så det var nemt at overtale Erik til at
sejle dertil. Vi havde nemlig på havneturen dagen i forvejen set, at der var en
sådan mulighed.
Der var flere fordele ved at sejle dertil.
Dels ville
temperaturen - luftfugtigheden var stadig 93% - være mere behagelig - dels ville
vi ha' fornemmelse af, selv at bestemme farten - og dels ku' vi nøjes med at se
Monaco.
Hertil kom, at jeg forbinder arrangerede ture med at sku' ryge og
tisse på kommando.
Det tog 1 time og 40 minutter at sejle fra Nice til
Monaco, hvor vi ville ha' 6 timer at gøre godt med før båden sejlede tilbage.
Forfriskende var det at sidde på dækket og mærke brisen
i ansigtet og samtidig ku' nyde den skønne franske riviera fra vandsiden...
...og så ellers la' sig imponere af Onassis' luksusliner
- bland andre.
Og vi fik set, hvad vi ville.
"Ih - Monaco er så
smuk" havde jeg hørt flere sige. Jeg vil hellere bruge ordet "imponerende".
Imponerende fordi 300.000 mennesker bor på 2 km2.
Jeg havde forestillet mig at alt i Monaco var overdådigt
- velholdt og smukt og rent. Men der var en hektisk trafik - og der var rodet og
snavset - som var det én stor arbejdsplads.
Vi spadserede opefter for at ku' se alt oppefra. Her var
Musée Océanographique med en kælderetage indeholdende 90 akvarier med 4500 fisk
fra alverdens have. Akvariefisk har ikke min store interesse, så jeg lod Erik gå
på undersøgelse alene mens jeg røg mig en cecil.
Pladsen foran museet var startstedet for et lille tog
man kan se i mange byer - det hoppede vi på for at se, hvad man som indfødt
mente ku' være interessant for turister.
En lille bitte kirke gjorde indtryk på mig - det virkede
som om den var blevet placeret efter alt det andet - eller som noget man havde
ønsket at bevare, da de høje huse blev bygget.
Vi så det berømte spillekasino og Hôtel de Paris som er
indbegrebet af luksus.
Vi så Monaco lidt fra siden og lidt fra oven - DET var
en særlig oplevelse.
Vi var i et forretningscenter - hvis mage næppe ses
nogle steder - jeg tror man ku' sidde på gulvet og spise, så rent var
der.
På sejlturen hjem blev vi ført ind i bugterne for at se,
hvordan de kendte havde valgt at bo - desværre blev der kun forklaret på
fransk.
Før vi gik til hotellet satte vi os og betragtede den
underholdning der var i gaderne hver aften.
En maskeret guitarspiller sad
hver aften og spilede klassisk musik - meget talentfuldt.
Imens han spillede begyndte en mand at stable tomme
flasker på mere eller mindre umulige måder. Jeg havde lidt svært ved at se
sammenhængen mellem ham og guitarspilleren.
Som på klokkeslæt pakkede
guitarspilleren sine ting sammen - og "glasmanden" begyndte at smadre flaskerne
i en stor papkasse - efterhånden var jeg - som andre - blevet temmelig
nysgerrige. Han hældte alle glasskår - og der var mange - ud på et tæppe - fandt
to mellem publikum - den ene rimelig stor - og bad dem stille sig overfor
hinanden med hænderne på hinandens skuldre og glasskår-bunken imellem
sig.
Så lagde han sig med ansigtet ned i glasskårene - jeg
troede ikke mine egne øjne og tænkte, at han stoppede i sidste øjeblik - men det
gjorde han ikke.
Den store af de to udvalgte skulle stå med foden på hans
nakke, hvorved hans ansigt blev presset ned i bunken med glasskår - højdepunktet
(for tilskuerne) blev nået da al vægt fra denne overvægtige udvalgte stod med al
sin vægt på nakken af ham, mens vi så, hvordan ansigtet blev boret ned i
glasskårene.
Mens han tørrede blod væk fra ansigtet gik han rundt og bad
folk lægge penge i en hat.
Jeg blev dårlig - og blir det hver gang jeg tænker på
det - tænk at nogle vil skade sig selv på den måde for at få penge - tænk at det
i det hel taget var nødvendigt at tjene penge på den måde!
Aftenens underholdning sluttede af med to unge mænd der
dansede i slow motion. Det var et utroligt stykke arbejde der lå til grund for
denne optræden - en fantastisk opvisning.