Indholdsfortegnelse
Vandbæreren

20. januar - 18. februar
Element: Luft

h
Temperament:
Som Vandmand er dit livssyn præget af humanistiske og altruistiske værdier. Du er meget idealistisk og ønsker virkelig at gøre en indsats, for at verden bliver et bedre sted at være. Dit hoved er et spændende sted fyldt med smukke visioner for fremtiden. Du er intellektuel, excentrisk, dine meninger er ekstreme, progressive og fuldstændigt upåvirkede af andres indflydelse.
Andre kunne se dig som en provokerende, distræt, overintellektuel, uberegnelig, nørdet rebel.

Dating taktik:
Med en køligt distanceret attitude går du i gang med at gøre indtryk på din udkårne ved at lukke ham/hende ind i din vanvittige, outrerede idéverden - og en uendelig mængde skøre påfund. Forførelsen sker på det mentale plan - for en kæreste skal først og fremmest være en ven og ligesindet.

Forelskelse:
Når du er forelsket, mister du let din, i forvejen lille portion, jordforbindelse og kan blive helt spaced out. Du svæver rundt i din egen virtual reality og tænker på, at din kæreste er det mest vidunderlige på jorden.

Parforhold:
Langt det meste af udvekslingen i et forhold foregår på et højt intellektuelt plan. Der skabes hurtigt en helt speciel indforstået tone mellem jer, som er umulig for andre at dekryptere. Også m.h.t. parforhold er du ukonventionel og nytænkende, så der skal være plads til at udfolde sig, men du er samtidig fuldstændigt trofast og indstillet på, at det vil vare hele livet.

Seksuelle stil:
I din intellektuelle verden er du tryg - men kan godt have svært ved virkelig at give dig hen til følelser og kroppens lyster. Derfor tænder du også på en seksuel ide eller koncept og selvom du lever det ud, bliver konceptet ved med at være den primære lystkilde. Til gengæld kender din opfindsomhed ingen grænser og du er altid med på at prøve noget nyt. Den kvindelige Vandmand foretrækker at have sex stående eller i vand. Den mandlige Vandmand er udholdende, lettere sadistisk og hans næst-mest erogene zone er anklerne.

Partner:
Bær over med din Vandmands distræte, nørdede, uberegnelige tendenser og nyd i stedet alle skøre påfund. Du kommer ikke til at kede dig. Giv masser af frihed og tolerance og prøv at få din Vandmand til at slappe så meget af, at han/hun tør give sig hen til sine følelser.

Mere Vandbærer