Indholdsfortegnelse
Bar´ Fordi
Ved du, at jeg hader når du siger,
at du kommer senest klokken fire
og du ikke gør dig den ulejlighed,
at ringe op og sige besked
Syns du det var sjovt at la' mig vente
...bar´ fordi du mødte én du kendte?

Ved du, at jeg hader når du lover,
at du kommer hjem i nat og sover
når jeg ikke skyggen af dig ser -
men du kan slet ikke la' vær´
Syns du det var sjovt at la' mig vente
...bar´ fordi du sov hos én du kendte?

Ved du, at jeg hader al din kulde,
når jeg siger no´t du syns jeg ikke skulle
så pakker du dit tøj igen og går
hen til en af dem der forstår
Syns du det var sjovt at la' mig vente
...bar´ fordi du var med én du kendte?

Ved du, at jeg hader når du taler
- om at du er byens bedste maler
for disse evner kan jeg bare glemme,
hvis vi behøver "maleri" herhjemme
Syns du det var sjovt at la' mig vente
...bar´ fordi du hjalp én du kendte?

Ved du, at jeg hader når jeg vrages
og ikk´ kan si' mig fri for at forarges
når grunden er at det er længe siden,
at du på dine venner brugte tiden
Syns det var sjovt at la' mig vente
...bar´ fordi du savned´ én du kendte?
160995
At vente... ...ingen bad mig om at vente...
Men det blev forventet...
Hvor mange gange har jeg ikke tænkt:
"Det er åbenbart mit lod, at vente på én der ikke kommer"
Det var ikke et lod jeg fik - det var et lod jeg (ubevidst) selv valgte.

Andre digte