Særligt så
jeg frem til - og holder meget af - den sproglige udvikling.
Børn er så
dejlig konkrete og logiske i deres tankegang. At ha'/opdrage et barn får én
til at tænke mere abstrakt - som f. eks da min søn - da han var 3 - fik
spørgsmålet: "Hvad vil du ha' til morgenmad i dag?" - og han svarede:
"Rugbrød med sildepostej og ristede løg!"
"Bvadr" tænkte jeg og sagde:
"Nej det kan man ikke." "Hvorfor ikke?" spurgte han.
Det havde jeg
ikke noget fornuftigt svar på, så han fik hvad han ønskede.
