Det er ikke fordi jeg er egentlig religiøs - mit medlemsskab af folkekirken er ophævet for flere år siden og jeg vil nok altid gøre, hvad der er mig muligt, for at unddrage mig besøg i kirker.
Men jeg tilstræber en kristen adfærd og øver mig - næsten hver dag - på at være accepterende, tolerant og tilgivende og syn's da osse at det lykkes mig, langt hen ad vejen.

Så mener jeg i øvrigt ikke, at et medlemskab af folkekirken absolut gør en kristen adfærd.

Og jeg er da heller ikke blind for, at mine forbehold med kirker/præster indeholder politiske aspekter.

Min tro er en blanding af forskellige trosretninger - uden at jeg kan præcisere hvilke.

Jeg tror f. eks på:
- at der er mere mellem himmel og jord
- at der er et liv efter døden
- at vores medbragte karma har en indflydelse
- at vi er sat på jorden for at udvikle os
- at der er en mening med alt
- at alt, hvad der sker vil vise sig som en fordel
- at Gud er i os alle.

Jeg tror ikke på:
- et helvede - som er skabt af præster
- biblen - som er skrevet af jordiske
- kirker - som styres af staten
- begravelser - som appellerer til hykleriet.

Men jeg respekterer at andre tror - på noget andet.
Enhver er salig i sin tro!

Og så kommer det ikke så meget an på, hvad man tror - men hvordan man tror!

Er du interesseret i, at høre den grundlæggende melodi, kan du trykke på radioen.
Det ta'r bare et 1/2 sekund at downloade.
Efterfølgende kan du høre melodien til alle brevene (de åbner i et nyt vindue)

Jeg indrømmer at melodien er primitiv i sin udgave - og det står dig da frit for at vælge den fra ;-)

Så kan du i øvrigt prise dig lykkelig, at jeg ikke har lagt min sangstemme ind på hjemmesiden!

Indholdsfortegnelse
Læs evt. kommentarerne