Indholdsfortegnelse


En god brugt seng med spiralfjedre er til salg eller bytte med muldjord til et gravsted.
(Annonce i Ringkjøbing Amts Dagblad)

Ganske vist er min kone og jeg sommetider oppe at skændes, sådan som alle normale ægtepar, og for nylig brækkede jeg et par ribben på hende, men nogen alvorlige uoverensstemmelser har vi faktisk aldrig haft.
(Toreby Sogns Avis)

Han havde aldrig giftet sig, men var en fredfyldt person, der levede roligt og stille.
(Lollands Tidende)

Når tordenen blev svagere, lindede jeg dynen, blandt andet for at få luft.
(Krigsråbet)

En ualmindelig bidsk hund søger kærlig dagpleje. Spiser alt, er særlig glad for børn.
(Annonce i Korsør-Posten)

Der bliver mange fine ting udstillet, og det kan nævnes, at en Maribo-konditor bl. a. har fremstillet et maleri i kakao af digterpræsten Kaj Munk.
(Lollands Tidende)

Væltet om på siden og fyldt med sand samt boret flere meter ned i havbunden gik dykker Jensenius Hansen lige før påske i gang med det andet bjergningsforsøg.
(Vordingborg Dagblad)

Rødby forenede Boldklubber, som de sidste tre mandage har haft præmiewhistaftener, indstiller for en tid, indtil andespilssæsonen er overstået.
(Ny Dag)

Hun trak i 20 år, før hun blev knaldet af sædelighedspolitiet.
(Ekstra Bladet)

Den tilskadekomne blev bragt til det lokale sygehus. Hvorfra han, som erfaringen viser, næppe vil slippe fra det med livet.
(Aalborg Stiftstidende)

Smilet indbragte hende et langtidskys, et af disse dvælende, opvarmende kys, der udløste den kendte lyd: sofabetrækket igen revnet.
(Novelle i Hjemmet)

Hos Irma i Gilleleje har man flere gange på de store dage i højsæsonen haft besøg af koncernens egne butiksdetektiver, som heller ikke er taget tomhændede hjem.
(Frederiksborg Amts Avis)

Houlbjerg Gymnastikforenings fodboldspillere er i fuld gang med træningen. Houlbjerg har intet lys, og træningen foregår uden bold, hvilket naturligvis er et stort handicap.
(Aarhus Stiftstidende)

Det sidste billede under hammeren var anonymt. Det gik for 35 kr., og det skønt det var malet på begge sider.
(Lollands Tidende)

Køkkenet er så trangt, at fru Dreier knapt kan vende sig i det, og i wc'et er der kun plads til det allernødvendigste.
(Ekstra Bladet)

Bare et halvt gram er dødeligt, og virkningen holder sig i mere end en måned.
(Aktuelt)

Læge Aage Rehfeld skriver om de seksuelle tilpasningsvanskeligheder. De kan synes uoverkommelige, skriver doktoren, men fælles for de fleste problemer er dog, at de kan løses, når ægtefællerne sætter sig ryg mod ryg.
(Venstres Pressebureau)

Jeg mindes ikke så stormfuldt vejr som i den forløbne måned. Lykkeligvis har det ikke forårsaget de store ulykker, selv om det har kostet en del mennesker livet.
(Det danske blad "Bien" i USA).

Efter at kaffen var indtaget, blev tilhørerne præsenteret af lokale kræfter for negro-spirituals både med og uden sang
(Bornholms Tidende)

Dødsårsagen er underernæring. Politimanden, der fandt liget, fortalte, at kun knoglerne var tilbage.
(Ekstra Bladet)

Han efterlader hustru og en ung søn, der for nogle år siden debuterede som bugtaler og nu er assistent på Gentofte rådhus.
(Politikken)

Ung soldat, 20 år, søger kontakt med sød pige i passende alder. Interesser: alt undtagen stegt lever.
(Annonce i Politikken)

Man studerede de udstillede køretøjer grundigt, og ved kaffebordet skælvede missionshuset i sin grundvold ved det helt store bang, da hundrede knallerter blev trukket på én gang. Til slut var der andagt.
(Lolland-Falsters Folketidende om fest i KFUM)

35 m2 lokale til leje omgående, centralt beliggende i byens yderkreds.
(Annonce i Kalundborg Folkeblad)

Han gik ind i en kahyt, hvor der i forvejen lå en sovende vognmandsfrue. Han kravlede i seng til fruen, som intet bemærkede. Da manden begyndte at gøre tilnærmelser til fruen, troede hun først, at det var hendes ægtemand, og hun udbrød: Du må have drukket!
(Jyllands-Posten)

Til sidst skal jeg henlede medlemmernes opmærksomhed på, at foreningen yder en ret betydelig hjælp til anskaffelse af kiste. Velkommen i kassen!
(Skrivelse fra Den danske Lærerstands begravelseskasse)

Foreningen af fuglevenner afholder generalforsamling tirsdag den 9. november kl. 20. Efter generalforsamlingen er der andespil.
(Annonce i Politikken)

Det store nederlag kan sikkert i nogen grad forklares ved, at det vindende hold var for stærkt.
(Vendsyssel Tidende)

Lad ikke storvasken tage livet af Deres kone. Lad "Idavask" gøre det. (Annonce i Fyens Stiftstidende)
 
En vred gøen høres inde fra huset, og fru ingeniør Ditlevsen står i døren.
(Berlingske Tidende)
 
Hun har haft et begivenhedsrigt liv, der vel nok kulminerede, da hun faldt ned ad en trappe og brækkede halsen.
(Roskilde Tidende)
 
2-mands telt, kun brugt én gang, sælges eller byttes med barnevogn.
(Annonce i Folketidende)
 
Fru N. N.s død vil udløse taknemmelige følelser hos mange.
(Kristeligt Dagblad)
 
Præmien blev overrakt ved en højtidelighed i unionens mødelokaler i København af Dansk Textil Unions afdøde formand.
(Roskilde Tidende)
 
Hvad vi får ind af badebukser og lignende tøj uddeles hver jul til de mest trængende.
(Jyske Tidende)
 
Alle kontingenter skal være indbetalt til den 31. marts, da det ellers vil medføre udslettelse i henhold til vedtægten.
(Annonce i Ny Dag)
 
Jeg har med glæde læst Deres lille samtale om, at Odense er en ualmindelig ren by. Jeg føler trang til at meddele Dem, at en af grundene hertil er, at en væsentlig del af papiraffaldet bliver smidt ind i min have.
(Indlæg i Fyens Stifsstidende)
 
Gennem årene har jeg set betydningen af, at der er vand i nærheden af et brandsted.
(Lollands Tidende)
 
Forfatterinden gik flere gange i løbet af aftenen - i egenskab af kvindelig førstekraft - ned i spagat, men rejste sig op igen, da stykket sluttede, for at modtage et dusin blomsterbuketter.
(Roskilde Dagblad)
 
Bente Westergaard havde sin debut i operetten "Tre små Piger" - her spillede hun dog kun den ene.
(Jyllands-Posten)
 
Vognmanden nægtede at have været i slagsmål. Han havde truffet fabrikanten i hotellets gård, de greb fat i hinanden, hvorefter vognmanden lagde fabrikanten op i en grisekasse og gik sin vej, uden at der skete noget.
(Vejle Amts Folkeblad)
 
Også den anden back, Poul Andersen, overraskede. Til daglig spiller han centerhalf, men i aftes spillede han aldeles brillant.
(Kalundborg Folkeblad)
 
Folk er sprunget ud fra tårnet. Men det tjener også andre praktiske formål
(Information)
 
Møbelpolstreren var ved midnatstid gået i seng, da han lugtede noget brændt.
(Nordsjælland)
 
Men biografsalen er skåret tværs over af en skillevæg, der går på langs af lokalet.
(Frederiksborg Amts Avis)
 
Hjemmeværnet vil i den kommende vinter holde en række øvelser på Samsø, hvorved der vil blive skudt en del. Dette meddeles for at folk ikke skal blive nervøse.
(Samsø Posten)
 
Hos gdr. Arne B. Hansen, Hedelund, kan man se en gammel, statelig bøg, der i nat lod de grønne blade se dagens lys.
(Vestkysten)
 
Vi har endnu ikke fået nogen snemelding, men det er vor opfattelse, at hvor der er faldet rigeligt med sne, er der gode muligheder for at stå på ski....
(Pressens Radioavis)
 
Der uddeles gratis smagsprøver af Regina håndsæbe og Blida vaskepulver.
(Annonce i By og Land, Skærbæk)
 
Ansøgeren må være i besiddelse af myndighed og kunne lede eleverne ved rengøring og ved hjælp af disse, hvoraf størstedelen vaskes ude.
(Annonce i Frederiksborg Amts Avis)
 

Hun fyrede seks revolverskud mod redaktøren, der styrtede om. Han døde dog ikke med det samme, først da han var kommet under lægebehandling
(Berlingske Tidende)

Tililende gik i gang med at redde indboet ud af stuehuset. Desværre gik også dette op i luer, idet det uheldigvis var blevet anbragt i vindsiden.
(Herlev Avis)
 
Derpå hejstes flaget sammen med årets første realist.
(Vejle Amts Folkeblad)
 
Gul tysk boxer bortløbet den 21. marts. Mulige oplysninger til Esbjerg Konserves Industri.
(Annonce i Vestkysten)
 
Greven satte sig til bords med sine ni børn uden at kunne spise det mindste.
(Fra en novelle)
 
Herren har i dag ved et uheld hjemkaldt min kære mor .....
(Dødsannonce i Politikken)
 
Næste arrangement bliver et sommerbal i Ellekrattet, som dog indledes med et kursus i førstehjælp.
(Nysted Avis)
 
Øens allerførste rådyr kom trippende i land under sidste isvinter. Den blev ved egen hjælp til tre i løbet af næste sommer.
(Fyns Tidende)
 
Næste nummer af Højskolebladet bliver nr. 30.
(Højskolebladet nr. 29)
 
Rigshospitalets poliklinik for øre- næse og halssygdomme er lukket på grund af hovedrengøring.
(Annonce i Politikken)
 
Toiletforholdene kan ikke laves bedre. Der er bl. a. tørrehjelme til damerne.
(Motor)

(Fra bogen: Det er ganske vist)
Flere morsomheder