Indholdsfortegnelse
Det er svært at falde i søvn, når han ikke er der - i hvert fald i starten
At det siden hen skulle blive svært at falde i søvn, hvis han var der
er en anden snak.

Denne kan synges på:
"En sømands brud har bølgen kær"

Længsel.

I torsdags tog min kær´ste ned til Tyskland for at få lidt fred
fra færgen ringede han hjem og sagde den var slem.
Han savned´ mig den sag var klar
jeg svared´ som kun sandhed var
at jeg ham savned´ ligeså
det ku han stole på.

Den første nat foruden ham den er for mig uend´lig lang
jeg kastede mig hvileløst der fandtes ingen trøst
og freda´n som kun langsomt gik
alle tanker min kær´ste fik
jeg kunne ikke tænke klart
og det var ikke rart.

Jeg savned´ ham med sjæl og krop og blev så end´lig ringet op
jeg hørte så hans dybe røst det ga´ en smule trøst.
Den næste nat som græs-enke
det kan enhver vel selv tæn-ke
den ga´ mig ingen særlig ro
vi burde ha vært to.

Med bryllupsfest der går en dag jeg ingen telefon kan ta´
for jeg må fare hid og did der bliver ingen tid.
En nat som nu er blevet kort
på grund af fest svandt hurtigt bort
om end det kneb at falde hen
jeg savnede min ven.

Og næste formiddag jeg gik ej langt fra telefonens stik
min kær´ste ville ringe snart jeg var der i en fart.
Han sagde at han tænkte på
returbilletten snart at få,
det skulle ikke undre mig
om han nu er på vej.
050687

(kommentar 22/10-01 06:58 af Peter)Sødt og kærligt med en masse undertoner til fantasien - Fint.

(kommentar 20/02-02 01:07 af Tommy)Smukt digt, gid jeg kunne rime som du, træning det sikkert drejer sig om, men varmt dog at læse alligevel.

Andre digte