Indholdsfortegnelse
Andre digte
Lænke..eller være lænket.
At lade sig være lænket. At være lænket til egne forkerte valg. Inspireret af budskaberne i mine tarot-kort blev følgende ord sat sammen.
Melodien (som ikke kan høres) var længe om at indfinde sig
- den sku' være speciel - meget speciel.
En meget frustrerende oplevelse skabte "gødning" til melodien.
Jeg syn's selv det er noget af mit flottere arbejde.


Jeg sku' Lære
 
Jeg var lænket til mine egne helt forkerte valg.
Det var grunden til, at jeg gik og følte mig så halv.
Da jeg end'lig rev mig løs - fra de snærende bånd
kunne jeg omsider handle i frihedens ånd
Men først sku' al min tro og alt mit håb slås helt ihjel.
Jeg sku' lære at jeg må ta´ ansvar for mig selv  

For så, så jeg noget jeg ikke skulle ha' set.
Alle mine tanker fik en tem'lig dårlig kvalitet.
Og jeg hørte noget - jeg ikke skulle ha' hørt
så vidste jeg, at jeg af store ord var ble't forført
De bristed' illusioner skulle styrke min svage sjæl
Jeg sku' lære at man kun kan stole på mig selv.  

Den sandhed som blev splintret skulle hjælpe at forstå,
jeg selv kan vælge om jeg bliver eller om jeg vil gå.
Den frihed og den styrke, som jeg søger, har jeg inden i
allerførste skridt det er at glemme og tilgi'
Den frihed, som jeg opnår, giver vinger til min sjæl
Jeg sku' lære at forblive tro imod mig selv
-97
Læs evt. kommentarerne