G år man op
i en spids længe før man slår rødder? Slår man rødder før man
skal dø? Så håber jeg blot, at jeg ikke skal stå og slå rødder i
vinterens tø. For med fødder så store som mine, kan jeg ikke se, hvordan
man ska' ku', holde varmen i tøvejret - så jeg prøver slet ikke - at slå
mine rødder nu! Jeg venter til sommeren kommer i håb om at varmen kan
hjælpe mig lidt. Så de rødder - jeg sætter i sommerens nætter vil rodfæstes
langsomt og blidt. Og når vinteren kommer igen kan jeg stå og se på og
vær' ligeglad med om det stormer og sner for jeg ved at jeg ER - og
har fundet det rigtige sted. N år nu man slår rødder,
hvis altså man gør det, hvor mange skal man så slå, før man føler
sig tryg hele tiden på stedet man valgte at stå? Hvis roden er spids er
man så helt tilfreds - for man ku' sikkert nemt trækkes op, med rødder man
tro'de stærke og gode - ender det så med en prop? Måske kan det kaldes, at
man løber spidsrod, hvis ikke det er ligetil, at gennemskue problemet fod -
når man ikke ved, hvad man vil? Når man føler sig rodløs betyder det så,
at man slet ingen rødder har få't? At man bare har svævet højere hævet end
andre på denne klod'? Forvirringen topper og før at jeg stopper må enden
på denne proces, ku' findes i roden på denne figur som afsluttes
blødt med en spids !
Jeg blev lidt bidt af den anderledes måde at stille
tingene/ordene op på - som jeg gjorde det i "Cirkel"-digtet.
Hvordan ku' jeg lave flere...hvis jeg
ønskede at formen skulle illustrere indholdet...hvilke emner var
der?
