Forventningen...
...at jeg blev ved at være som jeg
var i begyndelsen.
Aldrig træt - aldrig uoplagt - aldrig trist - aldrig sur
- aldrig....osv
Forvandlingen…
…sikke en skuffelse, når det sande
"jeg" dukker op til overfladen.
Piedestalen.
Den gang de traf hinanden, da blev
verden stor og lys
og det, hvad enten de var hjemme eller udenbys
Han sa´
hun var den allerbedste kvinde
Den bedste som han mødte
nogensinde.
Han så slet ikke hendes fejl, hun gjorde alting ret.
Men
som tiden gik, sku' dette blive mindre let.
Og dagen kom, hvor ingenting var
rigtigt
og det hun mente det var ikke vigtigt
Den var for høj, den
piedestal, han satte hende på
Hun vidste ikke af, på hvilket ben hun skulle
stå
Hun faldt og han ku ikke skriget høre,
da hun af tyngdeloven lod sig
føre
I faldet tog hun osse med, hans flotte illusion
Han følte, at
han aldrig mer' ku' stole helt på no'n
Tænk, at hun ku' miste sin
balance,
han ofred' sig og gav endnu en chance
Denne chance den blev
misbrugt, det var alt for svært
I øvrigt had´ hun aldrig påstå´t at hun var
ekspert,
hun havde blot et billed´ hun sku ligne.
Det eneste hun fik var
hovedpine
Og alle ord sku' vendes længe inden de blev sagt
Hvis hun
glemte dette blev hun mødt af hans foragt.
Han sa' hun var den allerværste
kvinde,
den værste som han mødte nogensinde
151293
