Profil
Var det ikke fordi andre havde opfordret mig, ville jeg
slet ikke ha' lavet en hjemmeside ;-)
Var det ikke fordi nogle gæster
ville vide lidt mere om mig, havde jeg slet ikke "profileret"
mig
;-)
Nå men...
- som type er jeg ubetinget til ensomhed og tosomhed -
et udpræget indendørsmenneske
(læs: Min
undren over andres trang til at sende/slæbe mig udendørs) som formår at udfylde fritiden.
Samtidig vil jeg
gerne følge med i, hvad der sker rundt omkring mig og - nok så vigtigt - hvad
der foregår mellem ørerne på andre.
Allerhelst vil jeg være udstyret med
et øje på hver finger og et i nakken og jeg vil sikkert føle
mig særdeles
hjemme med et gadespejl i en provinsby.
Jeg er hunkøn med alle de roller
det kan/skal/bør indebære.
Jeg blev født på Rigshospitalet den 26. januar
1954 - som den ældste af 5 - og er således vandmand med vægt i
ascendanten.
Mine tidlige barnesko blev trådt i en sydsjællandsk
provinsby - fra jeg var 10 har jeg boet i Københavns-området.
Jeg er lidt musisk - købte som 7-årig en bambusfløjte (til
25 øre) og ku' med det samme spille "Se den lille kattekilling".
Som 12-årig
fik jeg en melodica og ku' med det samme spille alle de melodier min mor
fløjtede, når hun gjorde rent og lavede mad. Siden lærte jeg mig selv noder (til
husbehov) for at kunne spille andet/mere.
Som 16-årig lærte jeg mig selv
at spille harmonika - sådan da. Jeg tog undervisning og spillede i et
harmonikaorkester
(30 harmonikaer). Jeg har underholdt - sammen med et par
andre - på plejehjem og hospitaler.
Og jeg akkompagnerede en flok spejdere
til "Dyrene i Hakkebakkeskoven".
Da jeg som 28-årig fik en søn, begyndte
jeg at spille guitar, fordi jeg koncenterede mig om børnesange og syn's det var
nemmere at synge til guitaren - end til harmonikaen.
Jeg digter - men kun
i rim og jeg har lavet melodier til flere af mine tekster. Jeg har lavet
flere
lejlighedssange (og vil gerne lave
flere).
Som 17-årig fandt jeg interesse for astrologien - og jeg fik
senere øjnene op for grafologien og har således tolket en del
på andres
håndskrift.
Som 40-årig fandt jeg, at tarot ku' vise mig en åndelig
indfaldsvinkel på mange forhold.
Jeg har - på forskellige planer -
arbejdet med mennesker:
Psykiatrien - hjemmeplejen - hospitaler - plejehjem
- mest psykiatrien.
Jeg fandt Internettet i februar 1998 og påbegyndte
denne hjemmeside i februar 2002.
A
nderledes
N æsvis
N
ysgerrig
-
V ittig
I
rriterende
B edrevidende
E
xcentrisk
K reativ
E
ftertænksom
H
ysterisk
U nderholdende
L
unefuld
E gensindig
G
ivende
A nstændig
A
nsvarsfuld
R eflekterende
D
oven
Mit navn på godt og ondt!