Indholdsfortegnelse
Alvor...
Et alvorligt skridt - skilsmissen er en realitet...
En bølge af frihed væltede ind over mig.
Endelig...
At jeg ikke havde givet mig selv den gave tidligere - er en gåde.
Bedre sent end aldrig.

Bellmanns "Ulla min Ulla" har stået model til det her digt/sang.
Det er en interessant melodi at digte over - det kan gøres meget fortællende.
Der er stor forskel på verseføddernes længde - størrelse... hvad det nu hedder.


Så Blev Det Alvor.

Så blev det alvor du pakkede det allersidste,
du lagde nøglen på bordet og skred.
Længe skal du søge, for at kunne finde én der viste
det du blev vist – nemlig stor tålmodighed.
Og du var svær at stille
- helt tilfreds fordi du ville
blæse og ha´ mel i munden nat og dag.
Jeg håber du kan finde
- dig en rigtig drømmekvinde - som du vil ha´.
Du skal ikke lede
- du har allerede -
fundet hende som du bedst kan li´
Hun har stærke våben
- sød og sjov og åben
- siger altid kun det, hun skal si´
Det kan være du har fundet li´ præcis
Det du gik og savnede i årevis
og nu skal du vælge
- købe eller sælge
vigtigst er…til hvilken pris

Intet til overs det havde du for dem jeg kendte
de var for dumme, det sagde du tit
Og du blev sur, hvis jeg sagde lige, hvad jeg mente
alt, hvad jeg gjorde, det var noget skidt
men da du fandt en anden
- løj du som bare fanden
- tro´de helt alvorligt at du ku´ ha´ to
Èn til at ta´ det grove
- og én til alt det sjove - som ga´ ro
Prisen du betaler
– gi´r dig mange kvaler,
du ved ej hvad du skal stille op
Du vil ha´ det hele
- du vil ikke dele
- du bli´r træt på både sjæl og krop
Bare du dog vidste, hvad det er du vil,
så du bliver fri for dette dobbeltspil
Det er nok det bedste
- hvis du lod sig friste
til en anden…verdensdel.

Som man nu reder, sådan må man osse ligge
- det er jo noget de fleste ved.
Vælger man én som osse godt kan li´ at drikke,
ligger man hårdt, når man lægger sig ned.
Og da den ny blev svanger,
fyldtes du helt af anger
- tro´de slet ikke det ku´ gå så vidt.
Du havde vær´t forsigtig
– du aned´ ikke rigtigt - næste skridt
Du er over fyrre,
hvad skal du dog gøre
- være stolt eller være meget flov
smile eller græde,
sørge eller glæde dig,
blot fordi du fik en smule sjov.
Så du venter på en løsning som kan gi´
dig en ende på alt dette roderi
Du har nu in mente
– du fik hvad du fortjente.
Det var…..skæbnens ironi.

Hvis disse ord skal slutte med en god morale
kunne det være: Tal altid sandt!
Og husk så på, at prisen som man må betale
tit er for høj og der må vær´ en kant
for hvad man overkommer
og hvem skal være dommer
når man diskuterer god etik?
Hvem kan mon bortforklare,
hvem kan mon helt forsvare - dårlig skik?
Man kan sagtens more
sig, foruden store
armbevægelser den sag er klar.
Og hvis man slet ikke
vil til punkt og prikke
påtage sig et stort ansvar
skal man ikke vente at man får respekt
selvom man kan mene man er helt perfekt.
En ting er så vigtig
gør hvad der er rigtigt
og bevar... din ligevægt.
300997
Andre digte