Temperament: Som
Skytte vandrer du frejdigt gennem livet med en sorgløs, optimistisk og ganske
uspoleret naivitet. Din evne til at se positivt på verden sparer dig fra
bekymringer men giver ikke altid et realistisk virkelighedsbillede. Du er
idealistisk, filosofisk og spirituel men alt sammen på din egen simple måde.
Andre kunne måske beskylde dig for at være en overimpulsiv, enfoldig,
uansvarlig, ubetænksom klichespreder.
Dating taktik: Situationsfornemmelse er ikke noget, du lider af. Du
siger ofte din mening ved første tilskyndelse uden at overveje virkningen. Denne
skånselsløse ærlighed vil få mange til at blive sårede og flygte skrigende bort,
mens andre synes, det er sødt og charmerende. Men altså ikke så megen
indpakning, fortæl mig en seksuel fantasi og lad os straks gå hjem til mig og
udleve den.
Forelskelse: Da der ikke skal særlig meget til at begejstre dig,
bliver du let men flygtigt forelsket. Ofte foretrækker du at holde det på et
uforpligtende og overfladisk plan, sådan at du kan bevare din meget højtskattede
frihed. Du er temmelig ræd for at blive indfanget og stranguleret og tror - at
intimitet er ensbetydende med at miste dig selv og alle dine rettigheder som et
frit åndende naturbarn.
Parforhold:
Et forhold med dig kan kun vare ved, hvis
reglerne er aftalt på forhånd. Du skal først og fremmest være bedste ven med din
kæreste, for der skal være en grundlæggende intellektuel forbindelse og mange
fælles interesser. Desuden skal det være et meget frit forhold - muligvis tilmed
polygamt - så der er plads til, at alle involverede kan leve deres eget
liv.
Seksuelle stil: Da du er en smule utålmodig og tænder meget hurtigt,
betragter du forspil som mere eller mindre overflødigt. Du er nysgerrig, generøs
og altid åben overfor nye ideer. Men du er ikke særligt udholdende, Skyttemanden
er godt nok entusiastisk men lettere præmatur - det er jo noget, man kan lære at
tackle og desuden har hanen meget stærk tungemuskel. Han kan ret godt lide
kvindeben i nylonstrømper. Skyttekvinden tænder på muskuløse mandelår og har en
forkærlighed for at have sex ude i den fri natur.
Partner: Giv al
den frihed der skal til. Din skyttekæreste er en uhæmmet flirter og der er ikke
langt fra lyst til handling. Det er især, når din Skytte føler sig kvalt, at kan
han/hun reagerer med et sidespring. Før lange filosofiske diskussioner for at
fodre din Skyttes umættelige videbegærlighed og tag på mange spændende rejser
for at tilfredsstille hans/hendes oplevelsesbehov.