Indholdsfortegnelse
Med andre ord
Samsø...
en ø, hvor al Danmarks natur er samlet.

En ø - på hvilken, jeg har været hver sommer i tiden 80-85.

Min daværende mand havde været der én gang i vinteren 98.
Nu ville vi se den sammen...jeg ville være en udmærket guide.

Der var et godt tilbud.

Fredag:
- aftensmenu (to retter)

Lørdag:
- morgenbuffet
- frokostbuffet
- aftensmenu (to retter)

Søndag:
- morgenbuffet

Og rigelig tid til at se øens turistattraktioner i den lejede bil.

Vi "loggede" af kroen efter den sparsomme morgenbuffet - allerede lørdag morgen.

Men vi så øen - og vi var heldige med vejret.

SamsøBlues

En sen fredag aften i januar tog
vi på weekend til Samsø for at få ro
og en smule meditativ glæde.
På kro'n blev vi modta't - af en som så
ud til at glæden var svær at op-nå
hun havde vist lyst til at græde.

Distanceret var hun - men for os helt ok
hun havde sit job og sku' bar' passe på
at alle blev indlogeret
Hun gav os vor nøgle og sa' toneløst
det er nr. seksten - ad trappen mod øst
og så var vi eksped'eret

Trappen var smal men hva' pokker gør det
når vi selv er lidt smalle hvad kan så ske
vi fandt da det rigtige nummer
Men lyset var ikke så nemt at få tændt
dog efter en tid fandt vi - det var bevendt
at tilslutte stikket der rummer

kontakten til el - og vi så os omkring
på vær'lset og udpakked' alle vor's ting
og så gik vi ned for at spise
En musiker spilled' behag'lig musik
en afbleget kvinde spør': "Hva' vil I drik'?"
hun kaldtes vistnok for Lise

Det viste sig sener' at hun ejer kro'n
på hvilken vi håbed' at ku' finde ro'n
men smile det ku' hun ikke
Måske var hun syg - eller bare lidt træt
det ku' osse være hun ønsked' os væk
Vi fik dog lidt vin vi ku' drikke

til kyllingen som var med tranebær på
det så nyd'ligt ud - vil vi gerne vedgå
behagelig for vores øje
Bagved os sad fire jyder og sang
højlydt på jysk og med bægerklang
kors som de dog kunne støje

Dagen der kom skulle brug's til at se
det bedste af øen - måske mere te'
derfor så trak vi os stille
til rum nr. seksten nu skulle det bli'
godt med en nat der sikkert ku' gi'
os li' hvad vi mangled' af hvile

Hver eneste fjeder i sengen gik op
og boredes dybt i vor følsomme krop
det var umuligt at blunde
Den halve dyne - den la' vi os på
med fødderne udenfor kunne det gå
men sengen begyndte at skråne

For to af de fire ben sengen sku' ha'
var simpelthen ved - at falde helt af
utroligt at de kunne holde
Men heldigvis sover vi stille og sødt
trods det at vi slet ikke ligger så blødt
og selvom vor's fødder blir kolde

Et ord vækker glæde det'r "morgenbuffet"
tænk man kan spise alt hva' man ve'
dog her sku' man økono-misere
Det bedste ved den var at kaffen var varm
og måltid't ku' indta's helt uden larm
men vi kommer der aldrig mere

Slet intet formilded' vort ophold på kro'n
vi afregned' hurtigt i reception'n
og kørte mod
Nordby bakker
Naturen i
Langøre og Besser Rev
ej heller skuffelse - for os blev
mest skuffede kroens gemakker

Vi så hvad vi kom efter - øen er skøn
naturen utrolig - ja nærmest en drøm
vi så den i solskin og ro
Til slut vil vi give jer et enkelt råd
tag blot til Samsø med bil og med båd
men tag endelig ikke på kro!
190102
Relevante fotos

Nordby Gadekær
Vesborg
Brattingborg