Indholdsfortegnelse
Tanker...
...dem man kan gøre sig, når man føler tilsidesat
...dem man kan gøre sig, når man føler at man kommer i 3.-4.-5. række.
Egentlig startede det her digt med at være til ham...
- men så bredte det sig ud.




Tænk Hvis…

Tænk hvis jeg var din hund eller guitar
- din ekskone eller en arbejdskammerat
Tænk hvis jeg lige så meget respekt har 
- da var alt anderledes det er da klart

Tænk hvis vi aldrig mer' skulle skændes
- finde problemer i slet ingenting
Tænk hvis ordene aldrig skal vendes
- så aggressioner bliver sat i sving

Tænk hvis vi altid kan tale ærligt 
- uden at frygte at minen bliver sur
Tænk hvis kritik kan modtages kærligt
- så ikke det føles som ren tortur

Tænk hvis fortielser var unødvendigt
- da ku vi spares for meget besvær
Tænk hvis vi altid ku te os anstændigt
- da ville vort forhold bli langt mere værd

Tænk hvis vi viste lidt mer' tolerance 
- til andre uanset farve og stand
Tænk hvis vi spared' på vor arrogance 
- da ville vi skabe et langt bedre land

Tænk hvis vi ikke behøved' misunde
- det andre har som vi aldrig kan nå
Tænk hvis vi ku' glædes nogenlunde 
- da ville vi sikkert et rig're liv få

Tænk hvis ingen på jord'n skulle sulte
- og tørste mens andre fik i overflod
Tænk hvis ingen mere forfulgte 
- de svage da ville vor verden bli' god.
290993
Andre digte