Zoologisk Have har aldrig haft min store interesse. Lige
fra jeg var barn har jeg syntes det var synd for dyrene - at de havde for
lidt plads at bevæge sig på - at de instinktivt måtte vide og lide under ikke
at være, hvor de hørte til.
En gang om året tog min far os 5 børn med til
København - med toget - udstyret med madpakker og kurs mod Zoologisk Have - men
for mig var det absolutte højdepunkt indtagelsen af madpakken.
I
kommuneskolen havde vi tvungne ture dertil i forbindelse med biologi-timerne -
her var højdepunktet, at jeg ikke behøvede at lave lektier til den
dag.
Jeg har dog (af egen fri vilje) haft min søn med i Zoologisk Have et
par gange - for det er altid interessant at iagttage sit afkom i forskellige
situationer. Den ene gang fik jeg en meget speciel oplevelse, da en
edderfugl forelskede sig godt og grundigt i min højre støvle. Det samlede opløb,
da den dansede parringsdans til min fods bevægelser. Det var sjovt at den
fulgte mig rundt i haven - og jeg tænkte det ville blive interessant, hvis den
osse fulgte med mig op i bussen, når vi sku' hjem - men det gjorde den
ikke.
Der sku' gå mange år før jeg - igen - kom i Zoologisk have. Min -
dengang nye - mand, som var meget begejstret for denne have, inviterede mig og
der var bl a en nyfødt giraf-unge der måtte ses. Da jeg altid har haft en evne
til at se andet og mere end det umiddelbare, fik jeg da osse øje på en forskel
på giraffernes haler.
Den lille ny havde en tot/dusk i enden af sin hale
- det havde et par af de voksne osse og et par voksne giraffer var uden. Ingen
giraf var i sådan en position, at en kønsbestemmelse var mulig - skiltningen
viste ikke en gang noget om ungens køn - så vi forlod girafferne uden at vide om
denne tot/ dusk var alders - eller kønsbestemt.
Danske zoologiske haver
havde ingen emailadresse (i 2001) så jeg blev glad, da jeg på Internettet stødte
på en Net-Professor - optaget som jeg var blevet efter at finde ud af om en
manglende tot/dusk var alders- eller kønsbestemt.
Da jeg havde "postet"
mit spørgsmål til Net-professoren, blev jeg gjort opmærksom på, at det ku' ta'
sin tid før jeg fik svar og at det ikke var formålstjentligt at rykke for svar
og der sku' da osse gå det meste af et halvt år før der kom en email fra en
professor udi dyreverdenen.
Det var et svar der ikke gjorde mig klogere
på min undren over giraffers hale-forskelle for som professoren skrev i sin
mail: "Mig bekendt har alle giraffer en tot/dusk for enden af halen!" Han
medsendte ovenikøbet et foto af en giraf med tot/dusk, som dokumentation for
hans ord. Jeg skrev tilbage, at jeg ikke ku' bruge svaret - men hørte aldrig
mere.
Mens jeg afventede at Zoologisk Have sku' anskaffe sig en
emailadresse, fandt jeg på at skrive til Knuthenborg Dyrepark. Jeg havde osse
- forgæves - undersøgt Internettet grundigt for et foto af en giraf uden
tot/dusk i enden af halen - det undrede mig at jeg ikke fandt bare et enkelt, og
havde min pålidelige og troværdige mand ikke været mit vidne, ville jeg tro at
jeg havde været offer for synsbedrag!
Med en sjælden hurtighed kom der svar fra Knuthenborg
Dyrepark, for allerede næste morgen ku' jeg læse:
Hej
Ann-Vibeke! Svaret "Mig bekendt har alle giraffer en tot/dusk i enden af
halen" er ganske korrekt. Som alle dyr, med hår for enden af halen, fødes
giraffen med en fin ubrugt tot hår. Havde naturen været perfekt og regelret
havde alle "hale-dusk-dyrene" osse haft hårene til deres død... - men sådan er
naturen ikke! Slid, kløe, bid fra andre dyr og alverdens andre hændelser er
skyld i, at hårpragten ikke altid er lige overvældende. Dette ses hos alle
arterne lige fra alverdens kvæg og antiloper til elefanter og giraffer.
Individualitet eksisterer over alt i dyreverdenen og nogle dyr har meget, andre
knap så meget hår (Dette er jo noget vi osse kender til hos arten
menneske)! Jeg håber dette besvarede dit spørgsmål. MVH Lisbeth Høgh
Zoolog Knuthenborg Park DK-4941 Bandholm
Nu undrer jeg mig bare
over at henvendelsen til Net-Professoren ikke bar samme frugt!